Uddannelse i Theraplay 2015
klik her

Post Adoption Service

Adoptivfamilien er på nogle punkter en anderledes familiekonstellation end den "almindelige" familie. Der er derfor også særlige temaer, som i perioder kan volde større eller mindre vanskeligheder for såvel forældre som børn.
            
I årene 2007 - 2010 var jeg tilknyttet Familiestyrelsen, Statsforvaltningen Sjælland og Statsforvaltningen Hovedstaden som PAS-konsulent (Post Adoption Service).

Jeg rådgiver og vejleder adoptivforældre i alle faser af adoptionsprocessen, primært efter hjemtagelsen (PAS). Endvidere 
yder jeg behandling i forhold til adoptivbørn med tilknytningsforstyrrelser eller svære relationsforstyrrelser.

Temaer, som jeg ofte er stødt på i mit arbejde med adoptivforældre og adopterede, er:

  • Tilknytningsprocessen mellem forældre og børn
  • Barnets overlevelsesstrategier og reaktioner på tab og traumer
  • Affektreguleringsvanskeligheder
  • Vanskeligheder ved at udholde frustration
  • Barnets sårbarhed over for situationer, der rummer adskillelse og skift
  • Barnets særlige problemstillinger omkring identitet og selvopfattelse; herunder barnets anderledes udseende og biologiske ophav
  • Problemstillinger i forbindelse med institutions- og skolestart
  • Sproglige, adfærdsmæssige og faglige vanskeligheder i skolen
  • Adoptivforældres usikkerhed i forhold til, hvad der er adoption, og hvad der er normaludvikling
  • Belastninger på forældrenes parforhold
  • Sorgreaktioner i forskellige faser af adoptionsprocessen; herunder tab af barn i forslag
  • Forskel i barnets reaktioner, når det er hjemme og ude
  • Formidling af barnets historie til barnet
  • Vanskeligheder senerehen i voksenlivets relationer
Jeg kan tilbyde følgende ydelser i forhold til ovenstående temaer:
  • Forældrerådgivende samtaler
  • Forælder-barn samtaler
  • Familiesamtaler
  • Individuelle samtaler med barnet / den unge / den voksne adopterede
  • Theraplay
  • Børnepsykologiske undersøgelser
  • Supervision / samarbejde med skole og daginstitution


           


Marie Olsen-Kludt Lyngby Port Lyngby Hovedgade 98, stuen 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 30 32 71 30 marie@kludtpsyk.dk kludtpsyk.dk

Vil du hellere have mobilt website - klik her